29. marts 2021
Eksport af specialfælge i vækst
Interessen fra udlandet i specialtilpassede fælge og tvillinghjul til landbruget fra NDI Group er stigende, hvilket bl.a. skyldes virksomhedens strategiske satsning på en hurtig, pålidelig levering og kundeservice samt en effektiv og fleksibel produktion.
Selvom 2020 var et år præget af udfordringer på de globale markeder, er interessen på eksportmarkederne for NDI Groups specialfremstillede landbrugsfælge ikke bremset op. Tværtimod kom virksomhedens eksportafdeling ud med en tocifret vækstrate i 2020, og væksten i eksporten af specialfremstillede landbrugsfælge ser ud til at fortsætte i 2021.
- Vi har haft mange meget travle måneder og har derfor opskaleret produktionen. I 2021 har produktion kørt i døgndrift det meste af tiden. Alle vores folk knokler og yder en stor indsats, og vi glæder os over at være del af en succes, siger produktionsassistent i NDI Group, Henrik Voss.