ADVARSEL: Du benytter en ældre browser og visse elementer på siden vises muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler at du skifter til en nyere browser såsom Chrome, Edge eller Firefox.
 
21. marts 2023

NDI Norge vinder pris som bedste leverandør

Da den store, norske dækværkstedskæde Dekkpartner holdt en landsdækkende konkurrence for sine leverandører til virksomhedens årsmøde i marts, vandt NDI Norge prisen som Årets Leverandør i 2022.

Repræsentanter fra alle 104 medlemsafdelinger af den landsdækkende dækkæde Dekkpartner i Norge var den 16. til den 17. marts samlet til årsmøde i Oslo. Til denne begivenhedsrige dag, havde Dekkpartner arrangeret en stor konkurrence, hvor alle repræsentanter fra lokalafdelingerne skulle afgive deres stemme i en konkurrence. En konkurrence, hvor Dekkpartners leverandører konkurrerede om at vinde prisen som ”Årets Leverandør 2022”. Her endte NDI Norge på baggrund af afstemningen med at vinde prisen, hvilket vækker stor glæde hos dækgrossisten.

- Vi er veldig fornøyd over at have vundet denne pris som den bedste leverandør i Norge. Vi sætter meget stor pris på anerkendelsen og herfra skal der lyde et stort tak til alle vores medarbejdere i virksomheden for deres strålende indsats og ligeledes en stor tak til Dekkpartner for det gode samarbejde, siger salgsdirektør hos NDI Norge, Kjetil Nilsen.

En stærk motivation
Blandt kriterierne for udvælgelsen af den bedste leverandør var blandt andet leverandørens leveringsdygtighed, kvaliteten af leverandørens handelsbetingelser, at leverandøren bidrager til mersalg og yder et højt serviceniveau i blandt andet reklamationssager og håndtering af returvarer.

- NDI har på koncernniveau en vision om at være vores kunders foretrukne leverandør af fælge og dæk, og med denne pris er vi nået rigtig langt. Vi vil tage anerkendelsen med os som en stærk motivation i vores fortsatte arbejde for at blive en endnu bedre leverandør og fortsat arbejde på at kunne tilbyde kunderne den bedst tænkelige service, leveringsevne og mest omfattende og relevante produktudvalg. Alt sammen for at vi kan hjælper med at holde vores kunders forretning rullende og sikrer kunderne maksimal bekvemmelighed, sikkerhed og loyalitet som forretningspartner, siger Kjetil Nilsen.

Dækværkstedskæden Dekkpartner opnåede i 2022 at nå over en milliard NOK i omsætning og er i dag Norges tredjestørste dækkæde med 104 medlemmer.

Pressekontakt

Jens Jakob Velasco Hansen Kommunikationschef
NDI Group A/S

Merkurvej 7
6650 Brørup
Danmark

CVR: 81203113

Brug for hjælp?

Ring på:
7615 1000

Mandag-torsdag:
7:30-16:00
Fredag
7:30-15:00

Find det hurtigt

Kontakt
Om NDI Group
Karriere

© 2023 NDI Group A/S

 

WEBSHOP