24. august 2023
Toyo Proxes Comfort scorer igen topplacering i dæktest
Sommerdækket Toyo Proxes Comfort placerer sig i toppen i en ny dæktest af det uafhængige og anerkendte bilmedie, Auto Express.
"En afbalanceret præstation på tværs af alle discipliner,” ”en stærk præstation på tør vej” og "en imponerende komplet, velafbalanceret pakke på tværs af testene."
Det er blandt de mange rosende ord, som Toyo Proxes Comfort fik med sig i en stor sommerdæktest i Auto Express. Alt i alt endte dækket på en samlet tredjeplads, en samlet bedømmelse på 98,9 procent, en status som ”anbefalet,” og en topplacering, hvor kun de dyrere premiummærker præsterede marginalt bedre i de forskellige testdiscipliner.
Rykker op i klassen
Foruden testen i Auto Express har Toyo Proxes Comfort også fået ros i en stor sommerdækstest foretaget af den anerkendte, tyske bilistforening ADAC.
- Testene viser tydeligt, at Toyo Tires med sommerdækket Proxes Comfort er rykket op i klasse og har udviklet et stærkt produkt i et meget attraktivt pris- og kvalitetsforhold. Som nordisk distributør af Toyo Tires glæder os naturligvis over de flotte resultater, siger salgschef i NDI’s autodivision i Danmark, Ole Panitzsch om Toyo Proxes Comfort, der også produceres på Toyos nye fabrik i Serbien.
I starten af juli modtog NDI Group i Brørup den første sending fra den europæiske fabrik. Derudover er dækket på lager i flere af de mest gænge dimensioner og størrelser foruden det øvrige udvalg af Toyo – læs mere her.